Salgsopstilling, Ydunsvej 11, 8981 Spentrup, (i820000-0388)-d272
50 downloads
Bolig:
175 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
1.316 m²
Vej:
0 m²
Kontaktinfo
Bech-Bruun
Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Beskrivelse
Ejendommen er et fritliggende enfamiliehus i et plan opført i 1970 i gule mursten, og med fibercementtag, herunder asbest. Ejendommens areal ifølge tingbogen udgør 1.316 m², heraf vej på 0 m². Det bebyggede areal ifølge BBR-meddelelsen udgør 175 m². Derudover er der ifølge BBR-meddelelsen registreret en garage på 38 m² og et udhus på 18 m². Garagen er ombygget til et skur og et overdækket areal, der tidligere er brugt til ophold. Udhuset er et skur, der er bygget i forlængelse af carporten. Herudover et der et drivhus og et legehus på grunden, der ikke fremgår af BBR-meddelelsen.
Ejendommen opvarmes ifølge BBR-meddelelsen med naturgas ved centralvarme med én fyringsenhed. Herudover er der en brændeovn med tilhørende skorsten i stuen.
Ejendommen indeholder en entré, et bryggers, et køkken med direkte adgang til en spisestue, en stue, to toiletter, et badeværelse samt seks værelser.
Gulvet i entréen, i bryggerset, på toilettet samt på badeværelset er belagt med fliser. Tre af værelserne er belagt med gulvtæppe. Gulvet i de resterende rum er belagt med laminat trægulv. Ejendommen har træloft i alle rum. Ejeren af ejendommen har oplyst, at loftet er efterisoleret i 2006, og at alle vinduer og døre er udskiftet i 2005 med termoruder.
Fra entréen ligger der et toilet til venstre og et værelse til højre. Værelset er belagt med gulvtæppe. Fra entréen er der adgang til ejendommens stue. I stuen er ejendommens brændeovn, og en dør med udgang til en træterrasse i haven. Flere brædder på træterrassen er knækket.
Fra stuen er der adgang til to mindre værelser. Ejeren af ejendommen har oplyst, at de to værelser er opført med let vægge i 2006, og at arealet tidligere var en del af stuen. På det ene værelse er der mønstret tapet på én af væggene. På det andet værelse er der et større vinduesparti ud mod haven.
Fra stuen er åben passage til spisestuen. Spisestuen udgør et større rum, der er i åben forbindelse med ejendommens køkken. Spisestuen og køkkenet er alene adskilt af en mur med åben passage på hver side. Fra spisestuen er der adgang til haven og ejendommens anden terrasse, der er belagt med fliser.
Køkkenet er hvidt og af nyere dato. Køkkenets hvidevarer ses at være af nyere dato og består af et køleskab er af mærket Simens, et komfur af mærket Simens, en emhætte af mærket Gram, en mikro-kombi-ovn af mærket af Gorenje og en pyrolyseovn af mærket Asko.
Fra spisestuen er der en dør ind til en fordelingsgang. For enden af fordelingsgangen er der et indbygget skab. Fra fordelingsgangen er der på højre side adgang til to værelser. Det første værelse har laminat trægulv og en væg med indbyggede skabe. Det andet værelse har gulvtæppe. Begge værelser har vinduer ud til haven.
Fra fordelingsgangen er der på venstre hånd adgang til ejendommens bryggers, badeværelse og til sidst et enkelt værelse. Fra bryggerset er der udgang til indkørslen samt gennemgang til køkkenet. I bryggerset står en vaskemaskine af mærket Gorenje.
Badeværelset består af et toilet, en håndvask, et badekar samt separat bruseniche. Herudover er der indbyggede skabe.
Værelset for enden af fordelingsgangen på venstre hånd er belagt med gulvtæppe og har to partier med indbyggede skabe på to forskellige vægge.
Ejendommen fremstod overordnet velholdt, men ejendommen ses dog at trænge til sædvanlige vedligeholdelsesarbejder.
Der tages forbehold for tilstedeværelse af de pågældende hårde hvidevarer, deres funktionsdygtighed samt tredjemandsrettigheder.
Ifølge BBR-meddelelsen er grundens afløbsforhold separatkloakeret, og med privat vandforsyningsanlæg
Side 9 af 188 tirsdag den 10-12-2024 kl. 11:35
Anlægsnr. 1 består af olietank fra 1970, som ifølge BBR-meddelelsen ikke er i drift og er afblændet.
Ejendommen er beliggende i en byzone.
Ifølge ejendomsdatarapporten er ejendommen beliggende i et område med drikkevandsinteresser samt desuden beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet.
Vi henviser til elinstallationsrapport, energimærkning (C) og tilstandsrapport, men vi tager forbehold for, at de faktiske forhold har ændret sig siden udarbejdelse af rapporterne, idet rapporterne er af ældre dato.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.
Ejendomsdatarapport
Det har ikke været muligt at indhente alle bilag til ejendomsdatarapporten inden fristen for indlevering af salgsopstillingen til Fogedretten, hvorfor der tages forbehold for disses indhold.
Ejendomsbidrag og ejendomsskat (ved boligejendomme)
Der tages forbehold for ændringer af kravet på ejendomsbidrag som følge af reguleringer. Det bemærkes, at ejendomsbidraget er stiftet den 1. januar 2024, hvorfor auktionskøber hæfter for hele året. Hvis ejendomsbidraget ikke er betalt inden auktionen, påløber der desuden yderligere renter pr. påbegyndt måned og indtil betaling sker.
Der tages forbehold for, at der er yderligere ejendomsskatterestancer, der hæfter på ejendommen, og som skal betales af auktionskøber. Der henvises foreløbigt til bilaget med gældsopgørelsen fra Gældsstyrelsen.[EBØ1] [TBCH2]
Den foreløbige ejendomsværdi, som boligskatten for 2024 beregnes ud fra, udgør 1.518.000,00 kr. Den foreløbige grundværdi udgør 703.000,00 kr.
Der henvises til https://www.vurderingsportalen.dk.
Rekvirenten fraskriver sig ethvert ansvar vedrørende eventuelle efterbetalingskrav vedrørende grundskyld, ejendomsværdiskat og/eller dækningsafgift. Sådanne krav vil efter omstændighederne skulle betales af auktionskøber uanset, hvornår kravet måtte opstå eller blive opkrævet af myndighederne.
I henhold til ny praksis pr. 1. januar 2024 opkræves grundskylden/ejendomsværdiskatten nu over ejerens løbende skattebetaling, hvis ejeren er en fysisk person. Såfremt ejeren er en virksomhed eller der i øvrigt bliver tale om en erhvervsejendom, opkræves grundskyld/ejendomsskat over ejerens skattekonto.
Beløbet kan således ikke oplyses, men vi henviser til ovenstående foreløbige ejendomsværdi. Der henvises desuden til:
https://www.vurderingsportalen.dk/ejerbolig/boligskat/
Køber henvises til at rådføre sig med egen rådgiver for at fastlægge og/eller estimere konsekvenserne af de foreløbige vurderinger og de foreløbige beskatninger mv.
Indefrosset grundskyld
For så vidt angår indefrosset grundskyld henviser rekvirenten til det i ejendomsdatarapporten oplyste herom. Randers Kommune har oplyst, at der er indefrosset grundskyld på kr. 4.711,80 på ejendommen.
Side 10 af 188 tirsdag den 10-12-2024 kl. 11:35
Fra 2018 og frem til 2021 er der vedtaget en midlertidig indefrysningsordning af grundskyld for alle ejerboliger. Indefrysningen betyder, at boligejerne ikke skulle betale eventuelle grundskyldsstigninger nu, men i stedet fik et lån svarende til beløbet. Lånet er rente- og gebyrfrit og skal først tilbagebetales, når ejendommen sælges.
Vi gør opmærksom på, at lånet hæfter personligt på ejeren/ejerne af ejendommen. Der er dog det forbehold, at hvis lånet ikke kan opkræves ved sælger, falder lånet tilbage på ejendommen. Det betyder i praksis, at man kan risikere, at lånet falder tilbage som et krav til den nye ejer af ejendommen, længe efter ejerskiftet er sket.
Beløbet er således ikke fortrinsberettiget og dermed ikke medtaget i størstebeløbet. Rekvirenten har ikke kendskab til, om der beløber yderligere beløb, og ovenstående er alene en orientering.
Øvrige oplysninger
Såfremt der ved tvangsauktion måtte være lukket for ejendommens forsyning (el, vand og varme), må det forventes, at der til forsyningsselskaberne muligvis skal betales et gebyr for genåbning.
Lov om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom gælder ikke på tvangsauktion, og en køber på tvangsauktion er således bundet af sit bud.
Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport for ejendommen, og besigtigelsen af ejendommen foretaget af rekvirenten har ikke karakter af en byggeteknisk gennemgang, ligesom besigtigelsen er foretaget uden deltagelse fra en byggesagkyndig. Derfor må en køber acceptere at overtage ejendommen, som den er og forefindes, uden at kunne gøre krav på fejl og mangler over for fogeden, rekvirenten eller dennes repræsentant. Hvorvidt der kan gøres ansvar gældende overfor andre, beror sig på lovgivningens almindelige regler.
Det skal desuden bemærkes, at auktionskøber selv skal sørge for rettidig betaling af alle terminsydelser, ejendomsskatter m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder, uanset om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.
Ejendommen blev besigtiget den 18. november 2024.