Underskrevet salgsopstilling Burvej 61 (1)
15 downloads
Burvej 61, 7570 Vemb
Bolig:
82 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
1.347 m²
Vej:
105 m²
Kontaktinfo
DAHL Herning Advokataktieselskab
Kaj Munks Vej 4, 7400 Herning
CO
DAHL Herning Advokataktieselskab Birgitte Jørgensen
Tlf
Jr. nr
192086
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Beskrivelse
Fremvisning af ejendommen vil ske efter forudgående tilmelding til sagsbehandler Helle Horslund Kristiansen på tlf.nr. 88 919241, eller e-mail [email protected] senest den 02.01.2025 kl. 12:00. Er der ingen tilmeldte, vil der ikke være nogen fremvisning.
Tinglyst areal 1347 m², heraf vej 105 m².
Ejendommen er et enfamiliehus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1960. Ydervæggene er i røde mursten og tagdækningen er fibercement herunder asbest. Det samlede boligareal excl. kælder udgør 82 m2, og ejendommens kælderareal udgør 50 m2 jf. BBR-meddelelsen.
Til ejendommen er der en tilhørende carport. Opførelsesåret er ukendt. Ydervæggene er i røde mursten og sortmalet træ. Carportens areal udgør 39 m2 jf. BBR-meddelelsen, heraf indbygget udhus på 15 m2 jf. BBR-meddelelsen. Carporten er ikke opvarmet.
Bag ejendommen findes have og et mindre skur samt drivhus.
Ejendommen er udlejet til en månedlig leje på kr. 5.500, herudover afregnes forbrug. Der er indbetalt et depositum på kr. 16.500.
Boligen indeholder entré med mørke klinker og med fordelingsgang til køkken, stue, badeværelse og ét soveværelse. Hele boligen er med hvide vægge og hvide lofter.
Køkkenet er med lyse elementer, mørk bordplade og gråligt linoleumsgulv. I køkkenet findes kombineret køle- og fryseskab af mærket Whirlpool, opvaskemaskine af mærket Whirlpool, emhætte og ovn af mærket Electrolux og kogeplade af mærket Eurokera. I stuen er der gråligt laminatgulv og udgang til en terrasse. Ved besigtigelse af ejendommen var der påbegyndt etablering af trappe fra terrasse til haven. Trappen var under besigtigelsen ikke færdigbygget. I ejendommens soveværelse er der gråligt laminatgulv magen til gulvet i stuen og indbygget skabe i mørkt træ. Badeværelset er med klinker i lyse og grålige farver, lyse træelementer med hvid bordplade og bruseniche. Der er gulvvarme på badeværelset.
Fra fordelingsgangen er der adgang til en trappe, som fører ned til ejendommens kælder. Hele kælderen er med hvide vægge og hvide lofter. I kælderen findes tre mindre disponible rum og vaskerum. I to af rummene er der gråligt laminatgulv magen til gulvet i stuen og soveværelset. Resten af kælderen har hvidt betongulv.
I vaskerummet er en tørretumbler af mærket Hotpoint og en vaskemaskine. Efter det oplyste tilhører vaskemaskinen lejeren. Lejeren oplyste under besigtigelsen at tørretumbleren ikke virkede. I carporten står ligeledes to vaskemaskiner som ikke er tilsluttet af mærket Bosch og AEG. Lejeren oplyste under besigtigelsen at udlejeren vil afhente disse vaskemaskiner.
Ifølge lejeren trænger flere vinduer til en tætning. Lejeren oplyste desuden under besigtigelsen at taget på carporten flere steder er utæt/beskadiget og at det trækker ind fra døren i kælderen.
Ejendommen opvarmes via oliefyr. Vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er fælleskloakeret spilde + tag- og overfladevand.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, lejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.