Badehusvej 17
9000 Aalborg
Tlf: 99 68 84 00 (Mandag-fredag 8.30-15.00 Fogedrettens telefontid er fra kl. 09.00 – 12.00 Skifterettens telefontid er fra kl. 09.00 – 12.00)
Mail: [email protected]
TA-Salgsopstilling med sidetal
5 downloads
Bolig:
190 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
651 m²
Vej:
0 m²
Kontaktinfo
Nielsen & Østergaard advokatfirma
Nørregade 13, 9330 Dronninglund
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Fremvisning: Ejendommen kan besigtiges tirsdag den 28. januar 2025 mellem kl. 10.00 – 11.00 og tilmelding skal ske til Mathias Hedegaard Johansen på tlf. 30736362 eller på mail: [email protected].
Beskrivelse af ejendommen beliggende Østerpark 9, Ulsted, 9370 Hals.
Matr.nr. 44f, ejerlav Ulsted By, Ulsted med tinglyst areal på 651 kvm, heraf 0 kvm vej. Bebygget areal består ifølge BBR-meddelelse af 106 kvm bebygget areal, med tagetage på 84 kvm, beløbende sig til 190 kvm beboeligt areal fordelt på 4 helårsboliger.
Ejendommen er opført i 1947, og er som anført indrettet med 4 helårsboliger, alle med dertilhørende køkken og bad. Lejlighederne på førstesalen er desuden indrettet med sydvendte altaner.
Lejlighederne i hævet stueplan er hver 53 kvm, og lejlighederne på førstesalen er hver 42 kvm.
Ejendommen har en lukket, hyggelig forhave, og et større græsareal i baghaven. Udendørsarealerne er ikke vedligeholdt, og er tilgroede. Ejendommens kælder og tilhørende garage danner rige muligheder for opbevaring. Det må dog bemærkes, at både kælder og garage kræver modernisering og udbedring. Lejemålene fremstår umiddelbart som værende i fin stand, og vil alene kræve mindre modernisering.
Ejendommen ligger tæt på sportshal, børnehave og skole.
Ejendommen egner sig vel til investeringsejendom.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme fra Ulsted Varmeværk.
Der henvises i øvrigt til vedhæftede BBR-meddelelse med ejendomsdatarapport.
Vedr. ejendomsskat:
Ejendomsskat/grundskyld for året 2024 og frem administreres/opkræves af SKAT via ejers forskudsopgørelse.
Vedr. ejendoms- og grundværdi:
Ejendommen er pr. 01.10.2022 vurderet til kr. 690.000,00, heraf grundværdi kr. 155.600,00.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en foreløbig vurdering af ejendomsværdien.
Ejendommen er besigtiget uden sagkyndig bistand og oplysningerne er i vidt omfang baseret på offentlige registre. Der tages således forbehold for fejl og mangler heri. Hverken fogeden, rekvirenten eller dennes repræsentant kan drages til ansvar for fejl og mangler. Interesserede parter opfordres derfor til at rette henvendelse til Nielsen & Østergaard Advokatfirma I/S med henblik på en fremvisning af ejendommen.